Bredal Kro - kongelig privilegeret kro siden 1847

Vejfarende og behovet for ly

Siden middelalderen var det almindeligt, at vejfarende havde ret til midlertidigt at få husly og kost hos den lokale befolkning mod erlæggelse af en rimelig betaling.

De vejfarende færdedes til fods og hest på tarvelige rideveje, smalle og mudrede og af meget ringe standard set med nutidens øjne. Selvom vogne efterhånden blev mere almindelige, var gennemsnitsfarten i 1600-tallet kun omkring 4 km i timen, og der var stort behov for steder, hvor den vejfarende for en billig betaling kunne spise, drikke og sove. Disse gæstgiverier og kroer lå navnlig omkring købstæderne, hvor især handelsmænd og rigets mest magtfulde mænd var årsag til størst trafik, men også i oplandet og på ensomme steder kom svine- og studedrivere, hestehandlere, håndværkere og andet godtfolk forbi på rejsen og gjorde ophold.

 

Voldgæsteri og øget trafik

Underholdet af de vejfarende havde tit tilfældighedens præg, ligesom det pga. det store gæsteri-pres kunne være svært at finde et ledigt nattely. Det hører derfor ikke til sjældenhederne, at gæsterne tiltvang sig adgang på utilbørlig vis og på den måde brød alle gæstebuddets regler. Dette utilbørlige gæsteri, kaldet voldgæsteri, samt den stigende færdsel øgede behovet for flere gæstgiverier og for kongelige forordninger, der kunne lovgive om adgangen og afstand mellem gæsterierne samt regulere ydelsesstandarden, prisen og kontrollen mv.

Konger gennem tiden forsøgte uden nævneværdigt held at få styr på gæsteriproblemerne. Først da Christian den 5. i 1695 udstedte den første forordning om offentlige herberger og værtshuse i Danmark, Gæstgiveriets Grundlov, skete den hidtil største reform indenfor gæstgiveriets historie. Herved blev beskikkede gæstgiverier sat i system.

 

En kro får kongelige privilegier

I 1756 åbnede kroen i stuehuset til den firelængede gård, Enggården. Den lå så tæt ved den støvede landevej, at det var en dagligdags begivenhed, at trætte og udasede rejsende bankede på for at få mad, drikke og husly.

Gårdens ejer fik hurtigt den gode ide at skifte vandet ud med hjemmebrygget øl og brændevin og fik også snart fyret godt op i komfuret i køkkenet, så ilden kom til at buldre lystigt under saftige oksestege og æggekager med flæsk. I 1761 fik gårdejeren kongelig bevilling til at holde kro på sin gård.

Kroen havde en god placering og mange gæster. Den øgede trafiks behov for veje medførte, at hovedvej A10 blev bygget i 1839. Med placering tæt på hovedfærdselsåren og forbindelsesleddet til de lokale købstæder udvidede kroen med høkervarer og blev indviet med sin købmandsbutik i 1846.

I 1847 fik Bredal Kro status af kongelig privilegeret kro.

 

Rettigheder og pligter

Iht. gammel bestemmelse fra Erik af Pommerns tid i 1442 var det gæstgiveriernes fornemmeste mission at beværte fremmede og at byens borgere ikke måtte gå på kro for at drikke øl. Som kongelig privilegeret kro var stedet ikke at betragte som et udskænkningssted for de lokale men udelukkende tilegnet de rejsendes behov for ly og fortæring.

Som kongelig privilegeret kro fik Bredal Kro således lokal eneret på at logere rejsende og havde kongens tilladelse til ølbrygning, brændevinsbrænding, salg af øl, brændevin og vin. At være kongelig privilegeret kro krævede, at stedet skulle have mindst fire værelser til rådighed med gode, rene senge, det nødvendige antal ildsteder, tætte og velforvarede vinduer og døre, gårdsrum og stald samt skjul til vogne "saavel som al anden fornøden Magelighed til de Rejsendes Nødtørft". Den kongelig privilegerede kro skulle ophænge et skit med byens våben, og der var krav til bespisningen og drikkevarerne, som skulle være af samme beskaffenhed, som var det i et af købstadens ypperste privathjem. Priser blev fastsat, der blev holdt besigtigelse flere gange om året, og ankeprotokoller til notering af gæsternes mening om stedet blev kontrolleret af politiet en gang i kvartalet.

 

Nye tider

Placeringen af kroerne tog hensyn til dyrenes udholdenhed mere end afstande og rejsetid, og med jernbanens komme i sidste halvdel af 1800-tallet betød det øgede rejsedistancer og efterhånden  et  mindre behov for det store antal gæstgiverier og privilegerede kroer. Biler , motorveje og øget mobilitet har betydet lukkedøden for adskillige hæderkronede, gamle kroer.

 

Det naturlige midtpunkt

Ejerne af Bredal Kro formåede dog at holde stand og fortsat at udgøre et centralt samlingspunkt for lokalområdet.

Som byens naturlige samlingssted har kroen lagt lokaler til sorger og glæder. Lokalhistorien fortæller bla. om kroen som stedet for følget efter begravelse, karle- og pigeholdenes gymnastikopvisninger og  højskoleforstanderes foredrag til åndelig vækkelse. Alle arrangementer trak  folk af huse, og tilskuerne mødte frem i stort antal.

Hertil kommer, at kroen havde den vigtige funktion som købmandsbutik, som var det ene af byens to handelssteder. Ofte forenedes indkøbet med en snak om dette og hint i skænkestuen over en kaffepunch.

 

Stadig det lokale samlingssted

I perioden 1890-1970 var kroen ejet af familien Laursen i flere generationer. De næste 12 år var der flere skiftende ejere, hvorefter Anne og Peter Hansen havde kroen, som de drev fra 1982-2015. I denne tid udviklede de tilbuddene og byggede festsalene i 1984 og værelsesfløjen i 1987. Disse udvidelser har været medvirkende til, at kroen har bevaret sin status som byens midtpunkt.

Efter det seneste ejerskifte i 2015, hvor kroen blev købt af Elkær Mathiassen, og en større ombygning og renovering, er byens gamle kro i nye klæder. Der er med kroens karakteristiske hjertevarme blevet skabt endnu flere muligheder for at samle godtfolk til hyggelige stunder, livets højdepunkter og andre anledninger.

 

Stadig med kongelige privilegier
Kroens ejer, Elkær Mathiassen, har i 2016 med stor glæde modtaget meddelelse fra Rigsarkivet om, at Bredal Kro lever op til de i bekendtgørelsen gældende betingelser for kongelige privilegerede kroer.
Bredal Kro´s oprindelige status er bevaret, og kroens kongelige privilegier siden 1847 trækker således tråde frem til i dag.


Hvem, hvad, hvorfor? Læs historien om de kongelige privilegier.

Billede: Bredal Kro i 1911

"Den gamle kro er kommet i nye klæder. Kom indenfor og se vores dejlige sted!"
Ingelise, hotelchef